Torrevieja

 

Tilbage

Træningslejr i Torrevieja – fodboldrejse til en ægte sportsby

Tag på træningslejr i Torrevieja – en by skabt til sport! Med topmoderne faciliteter og ideelle forhold til både elite- og breddeidræt er Torrevieja det perfekte valg til jeres næste fodboldrejse.

Fantastiske træningsfaciliteter i Torrevieja Sports City

Byens stolthed er det imponerende idrætsanlæg Torrevieja Sports City, hvor I finder hele 5 kunstgræsbaner i international standard med FIFA-mål. Her er der optimale betingelser for både teknisk og taktisk træning. Anlægget rummer også et moderne fitnesscenter og en atletikbane, som kan benyttes under træningslejren.

Med mange lokale fodboldklubber – fra tophold til breddeklubber – er der rig mulighed for at arrangere spændende og relevante træningskampe under opholdet.

3-stjernet hotel tæt på strand og byliv

I bor på et hyggeligt 3-stjernet hotel med havudsigt og kort afstand til både stranden og dagligvarekiosk. Hotellet tilbyder komfortable værelser med mulighed for op til 4 personer pr. værelse – ideelt for hold og grupper. Kun 5–10 minutters kørsel til træningsbanerne gør det let og hurtigt at komme frem og tilbage.

Stranden ligger blot 300–400 meter væk og giver mulighed for både afslapning og alternative træningsformer som løb eller strandspil.

Nem adgang fra Danmark – kun 40 km fra Alicante

Torrevieja ligger kun ca. 40 km fra Alicante Lufthavn, hvilket giver adgang til mange direkte og billige flyforbindelser fra flere danske byer. En ideel destination for en effektiv og oplevelsesrig træningslejr i sydens sol – med mulighed for at kombinere turen med en udflugt til den smukke storby Valencia.

 

Vil du høre mere om en træningslejr til Torrevieja?
Kontakt os på tlf.: 9339 9760 eller info@icv-sportstravel.dk